EU-patentsager på dansk er løgn

Forligspartierne bag lovforslaget og folkeafstemningen til Patentdomstolen har aftalt at oprette en dansk afdeling og lovet danske virksomheder, de kan føre retssager på dansk for en dansk dommer. Patentdomstol.eu har researchet dette valgløfte og vurderer det som regulær vildledning og direkte til skade for danske virksomheder. Muligheden for at føre sager på dansk er reelt teoretisk og under alle omstændigheder ikke en politisk beslutning.

Konklusionen er:

  • Forligspartierne har ingen indflydelse på valget af dommer eller valget af dansk i en konkret retssag.

  • At føre en retssag på dansk lader sig kun gøre, hvis man samtidigt betaler for oversættelse af alle bilag og simultantolkning under retssagen.

  • Valg af sprog er udelukkende en afgørelse, som retspræsidenten (den danske dommer) træffer i den konkrete sag. Danske virksomheder skal argumentere for at føre sagen på dansk fra sag til sag.

  • I alle praktiske henseender vil en retssag på engelsk være at foretrække også selvom både patenthaver som påstået patentkrænker er danskere.

Konklusionerne bliver gennemgået herunder.

Her er fakta

Det skal bemærkes, at de endelige procedurer i Patentdomstolen endnu ikke er klarlagt og netop de sproglige udfordringer er en hjørnesten. Patentdomstol.eu’s analyse er baseret på lovgrundlag, traktater og de på nuværende tidspunkt kendte fakta.

Dommerpanelets sammensætning

Dommerpanelet i den regionale Patentdomstol vil bestå af tre dommere i hver retssag, som skal have forskellige nationaliteter. Sammensætningen af forskellige nationaliteter er en hjørnesten i alle Patentdomstolens organer.

For at en sag udelukkende kan føres på dansk, er det således nødvendigt at alle tre dommere forstår dansk. I det mest favorable tilfælde, kan man forestille sig en dansker, en svensker og en udlænding, der har lært dansk.

Påståede patentkrænkers rettigheder

Når en dansk virksomhed anlægger en retssag om patentkrænkelse mod en anden virksomhed, har virksomheden krav på at modtage et oversat patent og oversat stævning, som den danske virksomhed skal betale.

Hvis vi igen antager den mest favorable situation, for den danske patenthaver, så er den sagsøgte påståede patentkrænker en dansk eller en svensk virksomhed, så er der ikke behov for oversættelse.

Ren dansk retssag en utopi

Ud fra ovenstående favorable betingelser, 3 danskkyndige dommere og en danskkyndig modpart, kunne retssagen i princippet føres på dansk, men såfremt dommen ikke ankes vil den have retsvirkning i størstedelen af EU. Kun dommen ville skulle oversættes til EPOs officielle sprog.

Hvis Patentdomstolen tillader dette, ville engelske, franske, tyske og danske virksomheder omvendt blive forpligtet af en retssag, der havde kørt udelukkende på bulgarsk under samme præmisser i Bulgarien.

Patentdomstol.eu vurderer derfor, at en ren dansk retssag ikke lader sig gøre, da der dels skal være helt særlige favorable omstændigheder til stede og det dels ikke er en praksis Patentdomstolen vil tillade.

Minimum 2 sprog i hver retssag

Set i lyset af, at dommerne skal have forskellig nationalitet og den påståede patentkrænker med altovervejende sandsynlighed ikke er danskkyndig, er det mest favorable og realistiske scenarie, at retssagen skal foregå på både dansk og engelsk.

Når hele retssagen skal forløbe på to sprog kan man overveje om det er en semantisk forskel om det er en dansk retssag der oversættes til engelsk, eller en engelsk retssag, der oversættes til dansk.

Det gør dog en forskel juridisk forskel, som vil blive klar senere i analysen.

Misinformation fra Ministeriet og Politikerne.

Patentdomstol.eu har udvalgt de mest klare udmeldinger om danske retssager ved en internetsøgning og fundet nedenstående to.

“Hvis Danmark stemmer JA er et flertal af folketingets partier enige om at etablere en lokal afdeling af domstolen, hvor danske virksomheder har mulighed for at føre deres sag i Danmark og tale dansk,

Patent og Varemærkestyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet, Henrik Sass Larsen, Socialdemokraterne.

“Det giver en åbenlys fordel for danske virksomheder, at den lokale afdeling af patentdomstolen får dansk og engelsk som sprog, så virksomhederne selv kan vælge, hvilket sprog de ønsker, at deres sager skal føres på.”,

Ellen Thrane Nørby, Spidskandidat til Europaparlamentet for Venstre.

Patentdomstol.eu lægger herefter til grund, at processproget i den lokale afdeling er dansk, men der er krav om oversættelse til engelsk. Sonderingen får betydning i ankesagen.

Sager for Patentdomstolens Appelinstans

Ligesom i danske retssager er der mulighed for at få prøvet sin sag for to instanser. Afgørelsen fra den regionale danske patentdomstol kan derfor indbringes for Patentdomstolens Appelinstans, der bliver placeret i Luxembourg.

Hovedreglen i Appelinstansen er, at sagen skal føres på samme sprog, som i første instans. Appeldomstolen er sammensat af 5 dommere, der også skal have forskellig nationalitet, hvorved alle tre officielle sprog (tysk, fransk og engelsk) er repræsenteret. Hvis vi fortsætter med det mest favorable scenarie for en dansk virksomhed, så skal alle dokumenter fremlagt i Danmark oversættes til tysk eller fransk, men muligvis begge sprog.

Det er usandsynligt en dansk dommer vil deltage her, da en dansk Patentdomstol vil trække alle de kandidater der findes og Danmark er gennemsnitligt repræsenteret i rekrutteringsgrundlaget.

Patentdomstolen afgør sammensætningen af dommere. Den største risiko er, at alle bilag fra den danske retssag skal oversættes til fransk og tysk og retssagen skal fortsætte på fire sprog. Men i det mest favorable realistiske scenarie kan tilfører appelsagen kun et ekstra sprog, hvorved der skal foretaget en oversættelse med tilbagevirkende kraft og appelsagen fortsætter på tre sprog.

Endelig dom i patenttvist

Når Appelinstansen afsiger dom har denne retsvirkning i alle EU-lande, der har tilsluttet sig Patentdomstolen. Der er herefter ingen ankemuligheder for nogen af parterne i sagen.

Taberen bliver pålagt at betale oversættelsesomkostningerne til vinderen.

Hvis den danske virksomhed taber, skal den udover sagsomkostninger betale den udenlandske virksomhed for de oversættelser, den har været pålagt for alle indsendte bilag, fordi sagen har kørt på dansk.

Udover selve patentet og stævningen er hovedreglen, at den part, der indsender bilag selv skal betale for oversættelse indtil der falder dom.

Kattelem for Patentdomstolen

Scenariet med en dansk retssag vil tvinge en udenlandsk virksomhed, der bliver sagsøgt af en dansk, til en øget procesrisiko, der alene gavner den danske part.

Det er lige så uacceptabelt, som hvis en dansk virksomhed bliver tvunget til at oversætte alle sine bilag og hovedforhandlinger til bulgarsk, fordi de bliver stævnet af en lokal bulgarsk afdeling, til trods for at begge parter burde forstå engelsk.

Derfor er der en kattelem, som EU-Patentdomstolen kan anvende.

Såfremt modparten protesterer over processproget kan retspræsidenten i Patentdomstolen (både i 1. eller 2. instans) altid egenhændigt vælge, at sagen skal føres på dét sprog, som patentet er udtaget på.

Hvor de tidligere EP-patenter oprindeligt kan være udtaget på dansk og senere (altid) oversat til engelsk, så vil et enhedspatent altid været udtaget i en af Patentkonventionens tre officielle sprog, som er fransk, tysk og engelsk.

I EU-Patentdomstolen vil det altid være enhedspatenter, der bliver behandlet, men EPO har opsat en procedure for at udskifte EP-patenter med enhedspatenter uden der behøver rettes i selve teksten, idet der blot er tale om et nyt lovgrundlag for et patent EPO allerede har udstedt på baggrund af en oversættelse fra dansk til engelsk.

I forbindelse med udstedelse af et enhedspatent er patentet altid på tysk, fransk eller engelsk.  EU-Patentdomstolen kan derfor altid vælge at sagen skal føres på et af disse sprog såfremt modparten til den danske virksomhed protesterer over at retssagen skal foregå på dansk.

Konklusion

Etablering af den danske regionale afdeling af EU-Patentdomstolen skal finansieres af staten, der til gengæld ikke vil have nogen mulighed for at påvirke valg af dommere, praksis eller eller andre forhold. Der er sikkerhed for, at der vil deltage en dansk dommer, ligesom der er sikkerhed for, at der vil deltage 2 dommere der ikke er danske.

Afgørelsen af, om en given retssag kan føres på dansk ligger alene hos dommeren i den enkelte sag.

Danske virksomheder, der anlægger sag på dansk, har kun ulemper herved, idet det øger de samlede omkostninger i retssagen.

Oversættelse af juridiske dokumenter vil kræve tolke med juridiske kompetencer. Derfor vil det altid være mere økonomisk fordelagtigt for en dansk virksomhed at anlægge sagen på engelsk og få relevante bilag oversat til dansk, hvilket ikke stiller samme krav om at alt materiale skal oversættes og at det skal oversættes af juridisk kyndige tolke.

Løftet om, at ‘danske virksomheder kan føre sager på dansk’ er mindre værd end et løfte om, at man kan få enhver retssag oversat så længe man bare betaler for det.

There is 1 comment for this article
  1. patentdomstol.eu at 15:42

    Præcisering:
    I tilfælde af, at en dansk lokalafdeling har under 50 gennemsnitlige sager pr. år vil der være 1 dommer som er dansk statsborger og 2 dommere, som ikke er danske statsborgere.
    Hvis der er mere end 50 sager, vil der være 2 dommere fra Danmark og 1 dommer fra dommerpuljen, der ikke er dansk statsborger.

    I tilfælde af en regional patentdomstol vil der være to dommere fra de samarbejdende lande og 1 dommer fra dommerpuljen, som ikke er statsborger i nogen af de deltagende lande.